Lighthouse 2.0, Aarhus Ø

Lighthouse 2.0, Aarhus Ø

Information

  • Bygherre: Lighthouse United ApS
  • Arkitekt: 3XN A/S
  • Udført: 2020-2022
  • Entreprise: Facader og altaner

Fyrtårnet

Facaderne på tårnet er udført med lette elementer i glas og aluminium og baseret på Schüco facadesystemet USC 65 unitized elementer.

I elementerne er indbygget både skydedøre og oplukkelige vinduer og franske altaner.

Skydedørene er af typen ASE80TC, der er specielt udviklet til højhus byggerier, mens opluk og franske altaner er af typen AWS90BS.SI.

Forinden facadeproduktionen blev sat i gang, blev der udført fuld skala test i Schüco´s testcenter i Bielefeldt for at dokumentere at facaderne kunne opfylde kravene til tæthed for vand og vind.

De ca. 2.340 styk færdige facadeelementer er alle produceret i Aalborg og kørt til byggepladsen, hvor de er blevet transporteret op på hver etage i et stort materialehejs uden på bygningen. Elementerne er herefter pakket ud og færdigapteret med de udvendige gesimser forinden de er hejs ud fra etagen og monteret på konsolbeslag på betondækkene.

Mange af facadeelementerne har haft indbygget stålkonsoller til altanbæringer. Altankonsollerne har været 4-delt af hensyn til at kunne friholde altankonsoller fra facadeelementerne, der skal kunne optage driftingbevægelserne op gennem tårnet fra etage til etage.

Alle altanelementer er blevet færdigapteret så meget som overhovedet muligt på en samleplads på Hveensgade ikke langt fra byggepladsen og kørt over på lastbil og hejs op med tårnkranen.

Kronen

På toppen af fyrtårnet er udført 8,5m høje stickfacader fra ”Danmarks dyreste stillads målt på arealet”.

Gesimser rundt på sternen af crownfacaderne er monteret fra BMU-enheden efter tagflader og altaner var udført.

De 2 store Ønskeben på toppen blev ligeledes monteret med BMU-enheden i samspil med rapellemontører…. ”Living on the edge” får en hel anden betydning ved den slags montageopgaver.

Fløjbygninger og tårnbase

Alle fløjbygninger og basen rundt er udført med stickfacader type Schüco FWS50.HI. med indbyggede skydedøre, oplukkelige vinduer og franske altandøre.

På fløjbygningerne er facader langs tagterrasserne med til at afstive alle de indspændte glasværn ved, at der er indbygget forstærkninger i lodpostene i facaderne.

Sternen på niv. 11 over facadepartierne er opsvejste aluminiumsgesimser med bølgede former.